Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.
Energidrikke
Energidrik er en nem, velsmagende og effektiv måde at få et ekstra energiboost. Du kan bruge energidrikke i løbet af dagen, hvis du har en lang arbejdsdag, eller du kan bruge det før træning, så din krop er klar til at yde sit allerbedste uden at brænde ud, før du er færdig med din træning.
Her hos LinusPro finder du tre udvalgte varianter af velsmagende energidrikke, såsom; FIRE Energy Drink med og uden sukker, økologiske energidrikke fra NOVA og SMAG! Energy Drink Classic og Cola.
Du kan også prøve vores Energy Powder, som du kan blande op og lave din egen energidrik med.
Hvad er energidrik?
Helt grundlæggende er energidrik en læskedrik tilsat koffein og eventuelt vitaminer og stofferne taurin og glucuronolacton.
Taurin er en aminosyre, der dannes af andre aminosyrer i kroppen. Stoffet findes i forskellige fødevarer, blandt andet fisk, skaldyr og kød og tilsættes ofte i energidrik som rent stof.
Glucuronolacton dannes af glukose i leveren og tilsættes også ofte energidrikke som rent stof.
Energidrikke er en nem og hurtig måde at få ekstra energi på og de produceres i mange forskellige smagsvarianter, så alle kan finde noget, der falder i deres smag. Derudover er der forskel på hvilke tilskud, der er i de forskellige produkter, men fælles for dem alle, er indholdet af koffein.
Er energidrik farligt?
Efterhånden som energidrikkes popularitet er steget, er der også kommet flere og flere debatter om, hvorvidt det er skadeligt at indtage.
Helt overordnet kan det siges at nej, energidrik i sig selv er ikke farligt. Som med de fleste andre fødevarer handler det om mængde og moderat indtag. Debatten om energidrik handler primært om det høje koffeinindhold, og som de fleste ved, findes koffein i mange andre dagligdagsprodukter også, blandt andet kaffe og te. Det handler altså om at tilpasse sit daglige indtag af koffein, uanset hvor man får det fra, så man ikke overstiger den anbefalede mængde. Nedenfor kan du se grænserne for hvor meget koffein, man bør indtage per dag.
Hvad er koffein?
Koffein er det stof, der giver kroppen ekstra energi, når det indtages. Det findes naturligt i mange fødevarer, for eksempel kaffe, te og chokolade. Det tilsættes derudover ofte til andre fødevarer i ren form eller som ekstrakt udvundet fra eksempelvis kaffe, kakao eller kolanødder.
Når man indtager koffein, påvirkes hjernen, så man føler sig mindre træt og mere energifyldt. Derfor drikker mange kaffe eller energidrik for at få et ekstra skud energi om morgenen eller i løbet af dagen, hvis man skal have ekstra energi til at komme igennem eftermiddagen på arbejdet eller til at give den gas i træningscenteret.
Dagligt indtag
Voksne bør ikke indtage mere end 400 mg koffein per dag, svarende til cirka 4 kopper kaffe eller 1 ¼ liter energidrik. Der er ikke påvist skadelige effekter på langt sigt, hvis man holder sig til denne mængde.
Det frarådes generelt børn og unge at indtage energidrik, men en tommelfingerregel siger, at de højest må indtage 2,5 mg koffein per kg kropsvægt om dagen.
Hvis man udregner sit daglige koffeinindtag, skal man naturligvis ikke kun regne kaffe og energidrik med, men også huske at der findes koffein i mange andre fødevarer. Det vil altså sige, at man skal skrue ned for mængden af kaffe og/eller energidrik, hvis man også indtager koffein gennem eksempelvis chokolade eller te.
Er man gravid eller ammende, frarådes det at indtage energidrik – netop grundet det høje koffeinindhold. Generelt anbefales det, at gravide og ammende reducerer deres daglige koffeinindtag til maksimalt 300 mg, så fosteret ikke tager skade.
Bivirkninger
Som ved mange andre produkter kan man opleve bivirkninger ved indtag af energidrik. Det skyldes dog oftest et overindtag, som også kaldes koffeinforgiftning.
De fleste voksne oplever bivirkninger, hvis de indtager mere end 400 mg koffein per dag. Bivirkninger kan blandt andet vise sig i form af hjertebanken, rastløshed og søvnbesvær. Børn og unge kan desuden opleve uro, nervøsitet og angst, hvorfor det ikke anbefales at børn og unge drikker energidrik. Deres hjerner er stadig under udvikling og koffein kan påvirke denne udvikling negativt.
LinusPro Energidrik
Selvom der efterhånden er mange skræmmehistorier og heftige debatter om, at energidrikke er skadelige, kan du trygt købe de produkter, der sælges på det danske marked. Disse produkter lever op til kravene og koffeinindholdet i en dåse på 25 cl svarer derfor til koffeinindholdet i en kop kaffe.
LinusPros energidrikke lever naturligvis også op til ovenstående krav, så du kan roligt kaste dig over vores lækre FIRE energidrikke, som giver dig hurtig energi til træningen eller de sløve eftermiddagstimer.
Vores FIRE energidrik findes i en Classic version og en Zero version uden tilsat sukker. Begge varianter er naturligvis velsmagende og giver et hurtigt energiboost, så du kan præstere dit ypperste.