Viser alle 4 resultater

Fiji Water

Virksomheden FIJI Water blev grundlagt i 1996 ud fra ønsket om at dele verdens reneste vand med resten af kloden. I dag bruges Fiji vand på store hoteller og restauranter i hele verden og forhandles desuden i detailbranchen.

Vandet er det mest importerede flaskevand i USA og nydes i mere end 60 forskellige lande verden over. Find det rene vand i tre forskellige størrelser her, og læs mere om produktet nederst på siden.


Verdens reneste vand – hvordan?

På en fjern ø i Stillehavet, næsten 2600 kilometer fra det nærmeste kontinent, findes verdens reneste drikkevand. Det tappes direkte fra Yaqara Valley på øen Viti Levu, en del af øgruppen Fiji, der består af mere end 300 øer.

Området består af uberørt regnskov, hvor den tropiske regn, på sin vej ned gennem lag af vulkansk klippesten, opsamler naturlige mineraler og elektrolytter. Mineraler som silika, magnesium og kalcium samt elektrolytter som natrium og kalium giver Fiji vand sin karakteristiske bløde og milde smag.

Vandet samles i et artesisk grundvandsmagasin langt under jordens overflade, godt beskyttet mod udefrakommende faktorer af de tykke klippe- og jordlag. At hulrummet, hvor vandet siver ned, er artesisk, gør, at trykket automatisk tvinger vandet op, når overfladen brydes. Det naturlige tryk gør det derfor muligt at tappe det rene Fiji vand på flasker direkte fra kilden – der er altså ingen menneskelig berøring, før du skruer låget af din flaske.

Hold styr på din væskebalance med Fiji vand

Vores krop består af 50-60% væske, hvilket naturligvis betyder, at vi skal sørge for at tilføre væske, så niveauet ikke bliver for lavt.

Selvom det varierer fra person til person, er hovedreglen at en voksen skal indtage 1½ - 2 liter væske i døgnet. En stor del af denne væske bør være vand, men især i forbindelse med træning, kan det være oplagt at skifte en del af væsken ud med eksempelvis energidrik.

I forbindelse med træning er det vigtigt at være ekstra opmærksom på væskebalance og væskeindtag, så du ikke risikerer at dehydrere undervejs eller bagefter. Når du træner, har du brug for mere end 1½ - 2 liter væske i døgnet, men hvornår og hvor meget skal man egentlig drikke for at holde styr på væskebalancen? Det varierer naturligvis fra person til person, men en tommelfingerregel er:

Før træning

Drik ½ liter væske cirka to timer før træning. Det giver tid til at genoprette et eventuelt væskeunderskud, men omvendt har kroppen også mulighed for at nå at udskille overskydende væske, hvis den har, hvad den skal bruge.

Under træning

Under træningen skal du forsøge at indtage væske svarende til den mængde, du udskiller, når du sveder. Drik jævnligt små tåre undervejs i træningen. Store tåre påvirker præstationsevnen, da kroppen ikke kan optage en stor mængde væske på én gang, og det derfor vil ligge i maven og skvulpe rundt.

Prioritér dog stadig væske under træningen, så hvis det er nyt for dig, er det godt at øve dig i at tage mange små tåre undervejs.

Efter træning

Efter træning er det vigtigt at indtage en masse væske. Det gælder både umiddelbart efter, men også resten af dagen og eventuelt den kommende dag, hvis du træner om aftenen og derfor ikke har så meget tid til at genoprette væskebalancen, før du går i seng.

Generelt afhænger væskebehovet af temperaturer, påklædning og intensiteten af din træning, da de har betydning for svedtabet. Disse faktorer skal derfor overvejes, så du kan sørge for at indtage nok væske – både under træning, men også i det hele taget.

Glem heller ikke at få alle kroppens depoter tanket op, når du har trænet. En nem og hurtig snack efter træningen kan være en god idé, så du ikke løber tør for energi og falder i sukkerfælden. Prøv for eksempel vores økologiske proteinbarer, som findes i to forskellige varianter.

Fiji vand til dig

Du finder Fiji vand i flere forskellige flaskestørrelser, så du kan vælge den, der passer bedst til dit behov. De kommer i pakninger med henholdsvis 12, 24 og 36 stk.

FIJI Water Foundation

FIJI Water leder hele tiden efter nye muligheder, hvorpå de kan gøre en forskel. Hele deres drift bygger på ansvar og tanke for miljøet, hvilket blandt andet har resulteret i Fiji Water Foundation, som blev stiftet i 2007.

Fiji Water Foundation er en velgørenhedsfond, som støttes af ejere, medarbejdere og søsterselskaber i FIJI Water.

Organisationen er en af de største filantroper på Fiji øerne, og der fokuseres primært på tre udviklingsområder:

  • At sørge for rent vand i landlige områder
  • At bygge uddannelsesfaciliteter og infrastruktur, der gavner både børn og voksne
  • At give mindrebemidlede grupper adgang til sundhedsydelser

Desuden tilbyder FIJI Water Foundation krisehjælp ved blandt andet oversvømmelser og andre alvorlige vejrforhold, som øerne ofte er prægede af.

Projekterne har indtil videre haft positiv indvirkning på flere hundredetusind liv på Fijiøerne. Med Fiji vand er der altså tale om et produkt, der ikke kun gavner dig og din krop, men også mange andre mennesker.

The 1 % for the Planet

1% for the Planet, er en voksende global bevægelse med mere end 1.300 virksomheder, der donerer 1% af deres salg til et netværk af miljøorganisationer verden over. Med sit engagement i det globale miljø er 1% for the Planet på linje med FIJI Waters grundlæggende tro på, at virksomhedernes bæredygtighed og miljøhandling ikke er luksus; de er vores fælles ansvar.