De glatte muskler er indre muskler, navnlig i blodkar og fordøjelsessystemet, som ikke er styret af bevidstheden. Det er altså muskler, som kroppen benytter helt automatisk, når den skal fungere.

Læsetid: 2 minutter.

Sidst opdateret: 11-01-2022

Værd at vide!

Der findes tre slags muskler. De tværstribede muskler, de glatte muskler og hjertemusklen. Hjertemusklen er noget for sig, da den ikke er styret af viljen, men heller ikke har de samme egenskaber som de glatte muskler.

Hvad er glatte muskler?

Har du hørt om glatte muskler i forbifarten, og undret dig over hvad det er? Så er du landet på den rette side, for her vil vi dykke ned i hvad de glatte muskler er for noget. De glatte muskler er de muskler, som nogle af dine indre organer benytter til de funktioner, som kræver en muskulær bevægelse. Det er små bevægelser, som er livsvigtige, og som er fjernet fra den kontrol, som du har over de muskler, som vi tænker på, når vi normalt taler om muskler. De muskler, som du kan styre med din vilje, er de tværstribede muskler.

De glatte muskler har fået sit navn fordi disse muskelceller er langstrakte celler, der ikke er tværstribede.

Muskler du ikke kontrollerer

Kroppens muskulatur er altså mere end de muskler, som du kan træne nede i træningscenteret. De glatte muskler er udenfor din kontrol, og derfor undrer du dig måske over, hvorfor vi så har valgt at skrive en artikel om dem. Udover, at det giver dig et komplet billede af kroppens muskulatur, så er det også et springbræt til at tænke over i hvor høj grad viljen er en del af din styrketræning.

Beslutsomhed i træning

Det siger sig selv, men det er ikke noget, man tænker over til hverdag. At det er med din vilje, du beder dine muskler om at yde, indtil det er hårdt og så lidt til. Træning er en kamp, eller dans om man vil, mellem dine musklers grænser og din viljestyrke.

Der er forskel på viljer, og nogle mennesker er bedre til at presse på og blive ved end andre. Kan du identificere din viljestyrke, og hvornår den kommer til kort? Det at blive bekendt med sin vilje, sin karakter og sin motivation for at træne er afgørende, hvis du vil opnå flotte resultater med fysisk træning.

Det er ikke en god idé at overtræne, bare fordi du har viljestyrken til det, men hvis du har realistiske men hårde mål sat, så er det viljestyrken, der er det hemmelige krydderi, som får dig hele vejen.

Hvis du gerne vil dykke ned i vores træningsprogrammer og komme godt i gang, så er de lige her.

Glatte muskler indeni

De glatte muskler har altså ikke fået det navn, fordi der er tale om nogle flotte fitness-muskler. De glatte muskler arbejder stille, og uden du opdager det, for at holde din krop effektiv og velfungerende. De muskler du kan træne, de tværstribede, kan til gengæld blive stærkere, større og bedre ydende. Især hvis du sørger for godt med protein, og en passende mængde kalorier. Du kan læse mere om kroppens andre muskler her.