Vil du tage på i vægt og muskelmasse?
Linuspro - Muskeopbygning

Ønsker du at opbygge mere muskelmasse, kan LinusPro tilbyde dig kosttilskudsprodukter, som kan være en hjælp på vejen mod dit mål. Nedenfor kan du læse om de to typer kosttilskud, protein og kreatin, der videnskabeligt er bevist at kunne bidrage til forøgelse af muskelmassen ved samtidig styrketræning.

Ved styrke- og vægttræning har kroppen brug for et større indtag af protein, hvis målet er muskelopbygning. Styrketræning skaber små mikrorupturer i muskelcellerne, som kroppen straks går i gang med at reparere. Efter styrketræning øges både muskelproteinnedbrydningen og muskelproteinsyntesen, som over tid udligner hinanden. For at komme i en positiv nitrogenbalance, hvilket betyder, at der opbygges mere muskelmasse end der nedbrydes, skal der tilføres ekstra protein. Et protein er et molekyle, der er sammensat af en række af aminosyrer. Sammensætningen af aminosyrer, og hvorledes proteinet foldes, giver hvert protein sin unikke egenskaber og funktioner i kroppen.

Hos både mænd og kvinder, som regelmæssigt styrketræner, er anbefalingen at indtage 1,6 gram protein pr. kg kropsvægt om dagen. Et indtag på mere end dette har vist ikke at give en yderligere effekt. Det forøgede proteinbehov kan sagtens dækkes via almindelig kost. Undersøgelser har derudover vist, at det kan være vigtigt at indtage en tilstrækkelig mængde protein per dosering f.eks. umiddelbart efter træning. Det anbefales at indtage omkring 20-30 g protein af høj kvalitet, således man får 2-3 g leucin, som er en af de tre forgrenede aminosyrer (på engelsk Branched Chain Amino Acids, forkortet BCAA). Tilstrækkelig leucin stimulerer muskelproteinsyntesen optimalt.

Udover leucin har kroppen i høj grad brug for alle de essentielle aminosyrer efter træning. De essentielle aminosyrer findes i høj koncentration i valleprotein, også kaldet whey protein. Whey protein indeholder også store mængder af de forgrenede aminosyrer. Whey protein er dermed et kosttilskud, som kan bidrage væsentligt til et optimalt resultat af din træning.