Hvis du gerne vil prøve et træningsprogram, som minder om hvad du kunne opleve i militæret, så skal du forstå de principper, som militæret benytter. De vigtige nøgleord er styrke, udholdenhed og mobilitet. Som du kan se, så er det en alsidig træning det lægger op til. Du skal både kunne bevæge dig hurtigt og smidigt, samt være stærk og udholdende.

Det betyder, at du dels skal træne din kondition og dine proteinhungrende muskler, men du skal også forstå din krop og dens tærskler, så du kan være udholdende, men uden at gå over grænsen. Den militære træning er til med det formål, at soldaten kan klare en lang dag med tungt materiel og ofte i den bagende sol.

Her er et militærinspireret træningsprogram til dig:

Militærøvelser – styrke

Den følgende træningsserie kan du gøre to gange om ugen.

  • Lunges – 10 gentagelser
  • Dips – 10 gentagelser
  • Kropshævninger (5 pull-ups og 5 chin-ups) – 10 gentagelser
  • Dødløft – 10 gentagelser
  • Burpees – 10 gentagelser
  • Pause
  • Gentag serien
  • Pause
  • Gentag serien.

Du kan tilpasse vægt og gentagelser til dit nuværende niveau, men du skal prøve ikke at gå helt til grænsen af din ydeevne vægtmæssigt. Husk at du træner frem mod at være udholdende, og derfor er flere gentagelser bedre end høj vægt.

Militærøvelser – kondition og udholdenhed

1 times løb med intervaltræning – 2 gange om ugen. Hvis du løber i rimeligt tempo i en time, og indlægger intervaller af sprint hvert 5. minut, så får du en rigtig god grundkondition, der sammen med din styrketræning, vil oversættes til også at kunne yde i mange andre slags situationer.

Cooper-test 1 gang om ugen. En Cooper-test er dels en test militæret bruger, og det er også en test, der er god for dig til at måle fremgang, og give motivation til jævnligt at yde dit bedste. I en Cooper-test skal du løbe så langt som muligt på 12 minutter, så det er også en måde for dig at lære din krop at kende. Hvornår kan du tillade dig at sprinte uden at brænde ud for tidligt? Det bliver du klogere på jo flere gange du har prøvet Cooper-testen. Det er den slags viden om egen styrke og udholdenhed, der gør dig bedre til at yde i rigtige situationer, ligesom en soldat skal kunne det.

Militærets mindset

Militærtræningsøvelser er en rigtig god måde at få dit mindset tunet ind på, hvad formålet med din træning er. Uanset om du træner til en karriere i militæret, om du er sportsperson, eller om du mest har et æstetisk mål, så kan det være motiverende og inspirerende, at tænke som en soldat, der skal kunne yde og kende sine grænser.

Når du laver øvelserne, skal du fokusere på at være opmærksom på din krop og hvordan du bruger dine muskler, og hvordan de reagerer. En del af det at være trænet soldat er at kende sin krop, og kunne bruge den effektivt også i nye og overraskende situationer. Derfor er en vågen og bevidst kropsbevidsthed en del af et godt militært træningsprogram.

Tip! Se vores ultimative guide til træningsprogrammer og andre gode tips til træning her!

Abstract athlete in camouflage pants with weights, lifting a heavy weight in a gym
1