Lænden er den nederste del af ryggen, og lændens muskler er blandt de muskler, vi mest lægger mærke til, hvis vi får ondt i ryggen. Læs med om lændemusklerne her, hvor vi ser nærmere på deres rolle, og hvad du kan gøre for at styrke dem.

Læsetid: 2 minutter.

Sidst opdateret: 05-04-2022

Værd at vide!

Lænden er en del af din core, og et typisk sted, hvor smerter forårsaget af stillesiddende arbejde kan sætte sig. Disse smerter kaldes også for lumbago, hold i ryggen eller bare ondt i ryggen.

Lændens muskler

Lænden er en del af ryggen og starter fra nederste ribben og går indtil hofteskålen. Musklerne i ryggen er altså den nedre rygs muskler, og de består, foruden de ydre muskler, som du kan mærke med hånden, også af nogle dybtliggende muskler, der befinder sig omkring rygsøjlen. Lændens styrke er et samspil af dette netværk af ydre og indre muskler, og hvis de bliver brugt og trænet godt, så hjælper de dig med at holde din lænd og din ryg smertefri.

Smerte og styrke i lænden

Den alt for velkendte lændesmerte er en hyppig årsag til sygefravær i vores samfund, der har mange jobs foran en computer eller lignende stillesiddende arbejde. Smerten sidder normalt ikke i musklerne, men i iskiasnerven. Din krop er i balance i stående position, og kroppen har godt af en alsidig hverdag, med forskellige bevægelser og udfordringer. Hvis du sidder meget ned, så bliver musklerne på for- og bagsiden af din krop, især omkring lænden, ballerne, hofte og mave, ikke brugt efter hensigten. Samtidig kan dårlige siddestillinger gøre, at du ikke benytter dine muskler, men “hænger” på rygsøjlen.

Træning af muskler i lænden

Det mønster er den direkte vej til lændesmerter, men du kan heldigvis komme smerten i forkøbet, hvis du får aktiveret og brugt dine muskler i lænden. Især de dybtliggende muskler i lænden er nemlig din støtte, der holder nerver og rygsøjlen beskyttet og i balance. Du kan træne dine lændemuskler med enkle og milde udstræknings- og yogalignende øvelser, hvis du ikke er vant til styrketræning. Du kan også bruge den slags øvelser som opvarmning til en full body-styrketræning, med fokus på din core.

Din lænd, din ryg og din core

Lænden er en del af din core, og det er vigtigt at forstå den som sådan. Du skal stræbe efter at have en core, der er stærk og harmonisk. Det betyder, at både din lænd og din mave skal følges ad i din træning, og at du skal forsøge at variere dine arbejdsstillinger osv., så du får strækket og aktiveret muskler på både for- og bagside af din krop. Dette er en sandhed, der også gælder for andre dele af din muskulatur. Hvis du er interesseret i at vide mere om kroppens muskler, så kan du finde alle vores artikler om muskler via dette link.

Lændens muskler og smertefrihed

Styrketræning kan handle om styrke, udseende og sundhed, eller alle tre ting på samme tid. Lænden er et område, der nok ikke er i fokus, hvis du mest tænker på dit udseende, og måske heller ikke, hvis du går efter at blive stor og stærk. Men en sund og stærk lændemuskulatur er en nøgle til velvære i vores moderne samfund, så det kan virkelig anbefales herfra, at du gør dig bevidst om musklerne i din lænd, både når du træner, arbejder og dyrker dine fritidsinteresser.