Dine skuldermuskler er et centrum for styrke, både indadtil og udadtil. Trænede skuldermuskler giver dig en imponerende fremtoning og er muskler, du ofte bruger. Men skuldermusklerne og skulderleddet kan også give anledning til smerter.

Læsetid: 2 minutter.

Sidst opdateret: 05-04-2022

Værd at vide!

Skulderleddet er din krops mest mobile led. Din skulder kan bevæge sig i næsten alle retning, og det gør dig i stand til mange bevægelser. Til gengæld er skulderleddet også sårbart og udsat for mange udfordringer.

Hvilke muskler består skulderen af?

Din skulder muskler består af tre dele, henholdsvis den forreste, midterste og bagerste del. Disse kaldes også for delta-musklerne eller deltoideus. De midterste og forreste af deltamusklerne er de muskler, som du nok umiddelbart forbinder med dine egne skuldermuskler. De bagerste delta-muskler er lidt mere diskrete set udefra, men de er i høj grad også en del af din skulders styrke og mobilitet.

Skuldermuskler og styrke

Du bruger dine skuldermuskler i utroligt mange bevægelser, både i hverdagen og når du træner. Hvis du sidder foran en computer, så er dine skuldre i relativ ro, men i næsten alle andre aktive handlinger, så bruger du dine skuldermuskler. Derfor er det også en stor fordel at have sunde og stærke muskler i skuldrene samt et smertefrit skulderled. Det giver dig en alsidig styrke, som du benytter både når du bruger musklerne i din nakke, din ryg og dine arme.

Hvordan hænger selvtillid og skuldermuskler sammen?

Uanset om du har et særligt mål med din træning, det være sig styrke, udseende eller et sportsligt mål, så har stærke skuldermuskler højst sandsynligt en gavnlig effekt på din selvtillid. Menneskets sunde og selvsikre kropsholdning tager udgangspunkt i en rank ryg og sænkede, stærke skuldre. Samspillet mellem din krop og din psyke er naturligvis individuelt og til en vis grad særligt for dig, men skuldrene spiller generelt en vigtig rolle i vores kroppens fornemmelse af at være stærk, parat og i overskud. Prøv efter en træningssession at ranke ryggen og sænke skuldrene. Prøv så at mærke hvordan dine skuldre og skuldermuskler er en afgørende del af dit møde med omverdenen.

Smertefri skuldermuskler

Hvis du oplever smerter i skuldrene, enten efter træning, eller fordi du på en anden måde har overbelastet led, sener eller muskler, så er en alsidig og mild styrketræning faktisk et rigtigt godt middel mod smerterne. Midlet er simpelthen bevægelse, så dit skulderled og dine skuldermuskler kan opnå den mobilitet og koordinering, som de er bygget til. Ofte er en overbelastning et resultat af mange gentagelser på samme sted, eller en enkelt stor overbelastning. Hvis du erstatter det med alsidig og mild bevægelse af dine skuldre, så er der en god chance for, at smerterne vil fortage sig.

Træn musklerne i skuldrene

Hvordan kan du så træne dine muskler i skuldrene? Der er mange variationer af skuldertræning, som med fordel kan kombineres, så du får trænet alle skuldermusklerne, både de forreste, midterste og bagerste. Skuldertræning bør indgå i et alsidigt fullbody træningsprogram, og være tilpasset til det udstyr du har, og den tid du har til rådighed. Du kan se nærmere på vores mange træningsprogrammer her, hvis du gerne vil have inspiration til din træning. Vi vil ikke gå i detaljen med skuldertræning her, men hvis du udstyrer dig med håndvægte eller en træningselastik, så kan du nemt få trænet dine skuldermuskler på en række forskellige måder.

Forstå dine musklers rolle

Denne artikel om musklerne i skulderen har som mål, sammen med vores andre artikler om muskler, som du kan finde her, at give dig mere viden om de muskler, som du træner ugentligt. Dine skuldermuskler og dit skulderled er på en måde en del af dit finmotoriske apparat, fordi de er indrettet til at være utroligt mobile, og dermed tillade din krop at udføre et utal af bevægelser. Samtidig er dine skuldermuskler meget stærke muskler, og du bruger dem, når du kaster dit barn op i luften i leg, eller når du bakser med flyttekasser, med meget mere. Dine skuldre fortjener derfor træning, men uden at du risikerer overbelastning.