Ømme muskler er en helt normal og ønskværdig reaktion efter træning eller anden hård fysisk aktivitet. Læs med her, og bliv klogere på hvorfor dine muskler bliver ømme eller trætte.

Læsetid: 2 minutter.

Sidst opdateret: 05-04-2022

Værd at vide!

Hvis du overbelaster dine muskler, så reagerer din krop med en betændelsesreaktion. Betændelse, der også kaldes inflammation, gør musklen smertefuld, hævet og rød. Det er altså mere end bare ømhed.

Hvorfor får man ømme muskler?

Når du mærker en ømhed i dine muskler efter træning, så skyldes det, at nogle af dine muskelfibre er blevet ødelagt af den hårde aktivitet. Denne ødelæggelse er dog gavnlig, for den baner vejen for kroppens fantastiske evne til at hele og reparere sig selv, det der kaldes for superkompensation. Reparationen hedder superkompensation, fordi kroppen ikke bare gendanner det, der var i muskelfibrene, den gør musklerne endnu stærkere. “Super” betyder “over” på latin, og det er altså kroppen der overkompenserer og gør musklerne bedre rustet til næste gang, du sætter dem til at slide og slæbe. Det betyder med andre ord, at hvis du slet ikke har ømme muskler efter træning, så har du nok ikke trænet tilstrækkeligt til, at din krop har grund til at superkompensere.

Forskel på ømhed og skader

Her er det vigtigt at du kender forskel på hvornår dine muskler er naturligt ømme, og hvornår du har fået en forstrækning eller anden skade. Hvis du har erfaring med at træne, så kender du helt sikkert følelsen af ømme muskler, men hvis du er nybegynder indenfor træning eller sport, så har du ikke den viden, og det er derfor en god grund til at starte roligt op. Netop når du er ny, så risikerer du at skade dig selv, fordi din krop ikke er vant til hård fysisk aktivitet. Det eneste rigtige er derfor at tage den med ro, og bygge din erfaring op uge efter uge.

Superkompensation og ømme muskler

Selvom kroppen besidder denne fantastiske evne til at superkompensere, så er der også grænser for hvor meget reparation din krop kan nå på en dag eller to med ømme muskler. Derfor kan du godt komme ind i en sund rytme, hvis du træner meget ofte og meget hårdt. Det frarådes at træne de samme muskler hver dag, fordi det ikke giver de ømme muskler en ærlig chance til at hele. Hvis du træner hver anden dag, så er du lige på grænsen, og her vil det være afgørende, at du mærker og forstår dine ømme muskler, så du ikke overskrider din krops grænser.

Forstå dine trætte muskler

Din krop og din måde at træne på er som et fingeraftryk, det er unikt for dig, og derfor bør du ikke gå efter nogle alt for enkle retningslinjer for hvornår du kan træne, men i stedet lære at mærke hvornår dine ømme muskler godt kan sættes i sving igen, og hvornår de har brug for at superkompensere i fred. Du kan sagtens træne med ømme muskler, men husk at halvdelen af din træning foregår når din krop restituerer, så du får ikke noget ud af det, hvis du altid træner for hurtigt efter sidste gang.

Træning i rette doser

Hvis du godt kan lide at have en daglig træningsrutine, så kan du lave et træningsprogram, hvor du skifter muskelgruppe fra dag til dag, så du ved, at hver ømme muskel får tid til at komme sig, inden du træner den igen. Det kræver en vis disciplin i din træning, men det kan sagtens lade sig gøre. Hvis du leder efter inspiration, så kan du tage et kig på vores træningsprogrammer her.

Muskelømhed og din krop

Du får ikke ømme muskler uden grund, men hvis de er ømme, og du overhovedet ikke har trænet, dyrket sport eller hjulpet en ven med at flytte, så er det en god idé at tale med din læge. I så fald kan det være tegn på noget helt andet end bare trætte muskler, der er i færd med at superkompensere. Hvis du fandt denne artikel om ømme og trætte muskler interessant, så bør du også se nærmere på vores andre artikler om kroppens muskler, som du kan finde lige her.