Hvis der en type kage, der virkelig har gået sin sejrsgang, så er det muffins. Hvis du elsker muffins, men er holdt op med at lave dem, fordi du har prioriteret din træning over din kærlighed til muffins, så bør du læse med her, hvor vi har samlet vores opskrifter på proteinmuffins. Du kan lave mange forskellige slags muffins med tilsat proteinpulver, og det giver dig et vaskeægte arsenal af små snacks og mellemmåltider, som er sunde og proteinrige.

 

Sunde proteinmuffins, du selv kan lave

Det fantastiske ved muffins er, at du kan lave dem både sødt og salt, så du kan lave muffins, der er vaskeægte desserter, og andre muffins, der mere føles som et slags blødt brød med konsistens og lækre frugtstykker eller lignende. Muffins er med andre ord skønne at kunne lave selv, og heldigvis for alle os, der træner efter et fast træningsprogram med et mål for øje, så er de ligetil at lave med tilsat protein. Når du fylder dit køkkenskab op, så du er klar til at lave muffins en dag, hvor lysten melder sig, så kan du med fordel have disse ingredienser på plads:

  • Sukrin
  • Kakaopulver
  • Chokolade
  • Skyr
  • Æg
  • Proteinpulver
  • Bagepulver
  • Hvedemel
  • Muffinforme

Når du ser nærmere på de enkelte opskrifter på muffins med protein, så vil du opdage, at der i hver opskrift er behov for særlige, friske ingredienser, såsom mælk eller gulerod. Men med ovenstående liste, så skal du nok kunne piske en god gang proteinmuffins op på baggrund af en af vores opskrifter.

Lækre proteinmuffins som mellemmåltid

Vi kan varmt anbefale, at du får gang i ovnen, og får bagt muffins på baggrund af nogle af vores opskrifter, for proteinmuffins er en perfekt madpakke eller mellemmåltid, når du føler en lille sult. Det kan være efter træning, eller bare til eftermiddagskaffen på arbejde. Så ved du, at du får noget godt, samtidig med at du er sikret et fornuftigt proteinindtag. Du kan sagtens fryse muffins med protein ned, og tage dem frem fra fryseren, som behovet melder sig.

Kombiner din glæde for mad og sundhed

Hvis du er landet på denne side, så er det nok fordi du sætter pris på at frembringe små, appetitlige sager i køkkenet, og fordi du gerne vil udleve denne del af din personlighed samtidig med din kærlighed til træning og sund livsstil. Det er heldigvis muligt, og du kan med kombinationen af gode råvarer, proteinpulver og en række produkter, der erstatter eller minimerer mængden af sukker eller fedt, skabe fantastisk lækre ting til dig, dine venner og familien. Hvis du gerne vil se resten af vores opskrifter, der indeholder protein, så finder du overblikket over proteinopskrifter lige her.

Du kan finde en række produkter her på hjemmesiden, som er lige til at tage med i træningscenteret – så som lækre drikkevarer. Men du kan altså selv gå skridtet videre og lave dine egne proteinmuffins, -kager eller -smoothies, og glæde dig over, at dine muskler får noget at arbejde med, mens dine smagsløg fryder sig.