Har du passion for SoMe og kommunikation?

Vi søger en selvstændig praktikant snarest muligt. Vi forestiller os, at du er studerende på en videregående uddannelse fx på Erhvervsakademiet, Aarhus BSS eller tilsvarende.

Som praktikant hos Nordic Nutrient får du mulighed for at blive en del af et team, der arbejder i en dynamisk hverdag, hvor alle dage er forskellige

Som praktikant får du et unikt indblik i SoMe marketing og consumer engagement. Praktikopholdet vil indeholde afvekslende opgaver med bred kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere.

Primære arbejdsopgaver:

  • Dagligplanlægning og publicering af content til nyhedsbreve, Instagram og Facebook
  • Analyse og rapportering af social media performance
  • Planlægning og håndtering af content til websites
  • Kontakt til affiliates og brand ambassadører
  • Kundeservice
  • Diverse ad hoc opgaver

Det er vigtigt, at du både har gå-på-mod og en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde. Du er god til både at arbejde selvstændigt og sammen med dine kollegaer i en travl og varieret hverdag.

Personlige kvalifikationer:

  • Flydende dansk i både skrift og tale
  • God til at skrive inspirerende tekster
  • Fokus på detaljen og deadlines
  • Selvstændig og ansvarsbevidst

Det er et plus, hvis du går op i træning, go fitness eller har kendskab til fitness-kulturen, men det er ikke et krav. Vigtigst af alt er, at du er kreativ og kan tænke ud af boksen.

Ansøgning

Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Venligst send ansøgning og CV til lk@nordicnutrient.com  Du bedes skrive: ”Praktikansøgning SoMe ” i emnefeltet. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
For yderligere oplysninger kan du ringe til Lars Klausen på tlf. 2594 1091.

Hvem er vi?

Nordic Nutrient ApS er en dansk virksomhed, der producerer kvalitetskosttilskud til motion, fitness og vægttab. Selskabet blev etableret i 2014 og sælger bl.a. produkter under følgende brands: LinusPro Nutrition, In2zym, MUST Essentials, Puori, Nordic Protein, Colly & Co., Fire og SMAG.