(4 personer)

Ingredienser:
Bund:

50 g vegetabilsk fedtstof til bagning
100 g digestive fiberkiks

Vaniljeskyr fyld:

3 blade husblas
400 g skyr
30 g LinusPro WHEY100 proteinpulver med smag af vanilje
1 citron (saft og skal)
2 dl fedtreduceret piskefløde 21%

Jordbærtopping:

300 g jordbær fra frost
3 blade husblas
1 tsk. Perfect Sød eller andet sødemiddel

Andet topping:

Evt. friske jordbær, mandler og citronskal

Fremgangsmåde:

Bunden laves ved at smuldre kiksene enten ved at putte dem i en blender eller ved at lægge dem i en frysepose og knus kiksene med en kagerulle. Bland smulderet sammen med det vegetabilske fedtstof. Hæld kikseblandingen i 4 portionsglas og pres den godt sammen. Stil dem derefter i køleskabet.

Til vaniljeskyrfyldet skal du rive citronen fint på rivejernet, og pres saften fra citronen. Læg 3 blade husblas i blød i koldt vand i 10 min.
Pisk fløden til flødeskum. I en anden skål rører du skyr sammen med vaniljeproteinpulver og citronskal.
Tag husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved, og smelt husblassen over et vandbad.
Afkøl husblassen ved at hælde citronsaften deri. Hæld forsigtigt husblassen i skyrblandingen, mens du rører rundt.
Vend derefter forsigtigt skyrblandingen med flødeskummet. Tag dine portionsglas ud af køleskabet, og hæld vaniljeskyrfyldet over.
Stil cheesecaken på køl igen, og lav nu jordbærtoppingen.

Til jorbærdtoppingen skal du hælde de frosne jordbær over i en gryde med lidt vand, og lad dem koge op i 2-3 minutter.
Hæld jordbærrene i en blender, og purér dem til en glat og ensartet masse, og smag til med sødemiddel.
Udblød husblassen, og smelt den over et vandbad. Lad husblassen køle af, og bland den sammen med jordbærmassen.
Hæld jordbærgeléen i dine portionsglas, og stil dem koldt i ca. 6 timer, til geléen har sat sig.

1